Det kan du opleve på Langeland

Under et ophold på Æblegaarden B&B’s, vil du rundt om på Langeland opleve stilheden, den frisk luft, fantastiske solnedgange og en stjernebestrøet nattehimmel.

 

Øen har et spændende og varieret kulturlandskab, med bugtede, snoede veje og sjove, små bakker kaldet ”hatbakker”, der ligner bowlerhatte spredt rundt i landskabet. Her er ægte Morten Korch idyl, fine, gamle skove og øde strande, hvor man kan vandre i timevis uden at møde nogen.

 

Naturen

Det Sydfynske Øhav, der omgiver os, inviterer til alt hvad man kan lave ved, i og på vandet og her er rigtig gode muligheder for at fiske, dykke, surfe, sejle kajak, eller med gamle træskibe – i mange tilfælde også uden eget udstyr.

 

Og ellers er der altid den klassiske sommerdisciplin at dase og lege på stranden, finde smukke sten og tage en dukkert, der vist aldrig går helt af mode. Strandene lige omkring os er meget forskellige – vælg mellem øde strand med bøgeskov i strandkanten mod øst eller børnevenlig sandstrand med uendeligt langt til det bliver dybt mod vest.

 

Her er et varieret plante og dyreliv, som kan opleves på nærmeste hold med bl.a. harer, fasaner og masser af fugle. På Æblegaarden har vi som regel dagligt rådyr i haven – og de kan også ofte opleves i store flokke på markerne omkring os.

Flere steder på øen er der genoprettet moseområder, med mulighed for at se mere eller mindre sjældne vadefugle og to steder går der, som en naturbevarende foranstaltning, smukke, vilde heste og græsser. Absolut et besøg værd – selvom der er én times kørsel i bil til Gulstav, hvor den største flok går. Langeland er en lang ø!

 

På øen er også islandske heste man kan ride på. Cykler man kan leje og gode cykel- og vandrestier.

Cykling

Æblegaarden B&B er beliggende på cykelrute 80, der går fra Rudkøbing til Lohals, hvilket både er belejligt hvis du har lyst til en cykelferie hvor du cykler fra sted til sted, eller blot ønsker at bruge Æblegaarden som udgangspunkt for en række cykelture ud i det blå.

 

Mange af vores gæster har selv cykler med bag på bilen og opnår på den måde fordelen ved begge transportformer.

 

Og vi formidler også gerne leje af cykler, så de står parat når I ankommer. Cykellejen er omkring kr. 200,- for et par dage og op til en uge.

Vandring

At sætte det ene ben foran det andet er fundamentalt, skaber ro i sjælen og balance i kroppen.

 

Hvad enten I bare vil ud og gå en lille tur, sætte dagen af til at vandre eller måske ligefrem tager en flere dages pilgrimsvandring på Øhavsstien, er her dejligt at gå på Langeland. Her er øde strande og skove, fantastiske udsigter og gode stier.

 

Lige omkring Æblegaarden B&B har vi flere gode ruter fra ca. 3 km og op til 10 km. Vil du gå længere kan du nemt tage bussen tilbage – afhentning i mindre omfang er også en mulighed, ligesom transport af bagage til næste overnatningssted kan arrangeres.

Seværdigheder

Men det er ikke natur det hele.
Vi har også mange top-klasse turistattraktioner, i hvert fald bedømt på deres charme.

 

I Tranekær finder du Tranekær slot og landsbyen Tranekær, der næsten udelukkende består af gamle bindingsværkshuse. I skoleferien er der som oftest et antal rundvisninger på slottet, som varmt kan anbefales, men ellers fungerer det som privat hjem for familien Ahlefeldt-Laurvig.

 

Der er dog altid åbent i parken omkring slottet (Ticon) der danner ramme om en samling meget spændende Land Art skulpturer. I Tranekær kan du også opleve Souvenariet, en pudseløjerlig samling af souvenirs fra hele verden, en gammel funktionsdygtig vindmølle og medicinhaverne der præsenterer en lang række planter og urter der gennem tiden har været brugt medicinsk.

 

Vil man længere væk anbefaler vi Skovsgaard, hvor det fine lille tyende museum viser hvordan tyendet levede for hundrede år siden. Om sommeren har Skovsgaard, der ejes af Danmarks Naturfond, desuden en række aktiviteter for børn og familier med fokus på at lære om naturen på en sjov måde. På Tåsinge kan du se Valdemar slot og tage et slag minigolf og i Svendborg er der bl.a. det fine naturhistoriske museum, Naturama.

Kunst

Langeland er også kendt for sine mange kunstnere og kunsthåndværkere med små gallerier og åbne værksteder.

 

Og så har Langeland Danmarks længste kunstudstilling: 12 nedlagte transformatortårne spredt rundt på hele Langeland, der nu er omdannet til kunstudstilling. Tag en tur rundt og se dem alle – eller stik blot hovedet ind de steder, hvor vejen falder naturligt forbi.

Her er nogle nyttige links til flere informationer:

Turistforeningen Langeland
Her finder du bl.a. masser af information om seværdigheder, restauranter og andre overnatningsmuligheder på Langeland.

Det sydfynske øhav
Hjemmeside med fokus på – og masser af links til – alle de fine naturoplevelser du kan møde i Det Sydfynske Øhav. Vil du vide mere om dykning, havkajak og lystfiskeri, så er dette et godt sted at starte.

Øhavets Smakkecenter
Oplysninger om Smakkecenteret på Strynø finde du her bl.a. den skønne Sælsafari, som vi tilbyder som pakketur, samt kurser i havkajak, sejlads med smakkejolle og meget mere.

Strynø

Og her er flere nyttige informationer, hvis du vil en tur til den hyggelige lille ø Strynø (20 min. sejlads fra Rudkøbing).

Maritimt center
Tilbyder ture med fine gamle træskibe. I skolesommerferien tilbyder vi om fredagen, i samarbejde med Maritimt center, aftenpicnic og solnedgangs tur på det gode skib Mjølner.

Potteriet i Stoense
Blandt vores favoritter af de lokale kunsthåndværkere er Esben og Jannie fra Potteriet i Stoense, som laver den skønneste keramik.

Blogpost på Culturally Ours

I 2019 skrev Sannie en gæste-blogpost til den engelsk sprogede blog Culturally Ours, om sine favoritter i vores lokalområde.

Aeblegaarden B&B Forest and Beaches

Vi glæder os til at høre fra dig

Booking

Aeblegaarden B&B Vingnet