Æblegaardens køkken

Morgenmaden serveres i det hyggelige køkken med højt til loftet. Der er altid hjemmebagte boller og frisk frugt. Morgenmad er inkluderet i prisen for overnatning.

 

Hvis I ønsker det, er der også mulighed for at spise aftensmad på Æblegaarden, hvor gæster og værter spiser sammen. Om sommeren serveres middagen gerne på terrassen under æbletræet, når vejret tillader det. Og hvis I næste dag gerne vil have frokost med ud på tur, kan vi tilbyder jer en madpakke bestående af en god sandwich, noget frugt og lidt sødt.

 

Vores måde at tænke mad på, reflekterer principperne i Ny Nordisk Hverdagsmad (se nedenfor), men menuen er også krydret med østens mystik, middelhavets sol og hverdagsglæden ved en gulerod. Vi lægger vægt på gode – økologiske – råvarer og bager selv det daglige brød.

Har du særlige ønsker eller behov tager vi gerne hensyn – men sig venligst til i god tid, så vi stadig har mulighed for at give dig en god service.

Pris for to retters middag er kr. 275,- pr. person.
Børn under 10 år kr. 95,-
Frokost madpakke kr. 75,-

Aftensmad og madpakker bestilles som udgangspunkt senest 3 dage før – men spørg gerne selvom der er kortere tid, hvis vi f.eks. har andre spisende gæster, er vi oftest fleksible.

 

Ny Nordisk Hverdagsmad

• Mere fuldkorn – Især havre, rug og byg
• Mere frugt og grønt hver dag
• Meget mere kål, rodfrugter, bær, bælgfrugter og krydderurter
• Kød af højere kvalitet, men mindre af det
• Mere mad fra de vilde landskaber – vilde urter og bær
• Mere mad fra havet og søerne
• Vælg økologisk, hver gang du kan
• Flere måltider tættere på naturen – mad, der er mindre forarbejdet
• Smid mindre ud

 

Aeblegaarden B&B Dinner and dessert

Skriv til os

Vi glæder os til at høre fra dig

Booking

Aeblegaarden B&B Vingnet